Keratoconus er en øjensygdom, hvor hornhinden bliver tyndere og får en mere kegleagtig form, hvilket gør synet sløret, forvrænget eller hurtigt forringet. Tilstanden begynder ofte i teenageårene og kan påvirke begge øjne. Her gennemgår vi, hvad keratoconus er, almindelige symptomer, årsager samt hvilke behandlingsmuligheder der findes.
Hvad er keratoconus?
Ved keratoconus ændres hornhindens struktur: vævet udtyndes, og hornhinden bliver uregelmæssigt kegleformet, altså mere spids end rund. Da hornhinden sammen med linsen står for størstedelen af øjets lysbrydning, påvirkes også måden, lyset når nethinden bagerst i øjet på. Når overfladen ikke længere er glat, spredes lyset forkert, hvilket giver anledning til kraftig bygningsfejl (astigmatisme) og andre brydningsfejl, som ofte er svære at korrigere med almindelige briller.
Symptomer på keratoconus
Keratoconus begynder normalt i teenageårene, og udviklingen fortsætter ofte i 10–20 år, før den flader ud. I mange tilfælde stopper forandringerne ved 30–40-årsalderen. De mest almindelige tegn på keratoconus er:
- Gradvis forringet synsstyrke, som ikke kan korrigeres fuldt ud med briller. Synsfejlen ændrer sig ofte hurtigt og meget.
- Forvrænget eller skævt billede — lige linjer kan se buede ud, objekter kan opleves forvrængede eller dobbelte.
- Øget følsomhed over for lys og blænding, især i stærkt eller uensartet lys.
- Behov for ofte at skifte briller eller linsestyrke.
I mere avancerede tilfælde kan det blive svært at bruge kontaktlinser, og synet kan påvirke hverdagsaktiviteter som læsning, arbejde eller bilkørsel.
Årsager og risikofaktorer
Den præcise årsag til keratoconus er ikke helt kendt, men flere faktorer kan spille ind:
- Arvelighed – personer med nære slægtninge med keratoconus har betydeligt højere risiko for selv at blive ramt.
- Mekanisk tryk på øjet – for eksempel hvis man gnider sig meget i øjnene, kan det fremskynde udtyndingen af hornhinden.
- Hud- eller bindevævssygdomme, allergier eller andre inflammatoriske tilstande kan øge risikoen.
Udviklingen af sygdommen varierer meget: hos nogle går forandringerne meget langsomt, hos andre kan keratoconus progrediere (udvikle sig) hurtigere, især hvis risikofaktorer kombineres.
Behandling og håndtering
Hvilken behandling der passer, afhænger af, hvor langt keratoconus har nået at udvikle sig. Her er de mest almindelige alternativer:
- Briller og bløde linser: I de tidlige stadier er briller eller bløde kontaktlinser ofte nok til at korrigere synsfejl.
- Speciallinser: Ved mere udtalt uregelmæssighed i hornhinden bruges ofte hårde eller specialtilpassede kontaktlinser (f.eks. sklerallinser). Disse kan give bedre syn, da de “udjævner” hornhindens uregelmæssige form.
- Corneal cross-linking (CXL): En vigtig metode til at bremse sygdommens udvikling er Corneal cross-linking — en behandling, hvor hornhinden “styrkes” med riboflavin (vitamin B2) og UV-lys. For mange patienter stopper CXL en fortsat udtynding og deformering af hornhinden.
- Hornhindetransplantation: I avancerede tilfælde, hvor hornhinden er blevet meget tynd, arret eller så deformeret, at linser ikke fungerer, kan en hornhindetransplantation blive aktuel. Da erstattes hornhinden med doneret væv.
Keratoconus gør dig ikke helt blind. Uden behandling kan synet forringes kraftigt, men CXL stopper sygdommen i de fleste tilfælde. Størstedelen af personerne med keratoconus kan leve med næsten normalt syn med den rette behandling og linser. Hvis du har mistanke om, at du har keratokonus, bør du booke tid hos Memiras private øjenlæge.