Skelen, også kaldet strabismus, indebærer, at øjnene ikke er rettet mod det samme punkt; et eller begge øjne peger skævt, hvilket fører til, at blikket ikke er synkroniseret. Her giver en oversigt over, hvad skelen er, hvilke typer der findes (f.eks. skjult skelen eller manifest skelen), hvilke symptomer du kan mærke, og hvilke behandlingsmuligheder der findes.
Hvad er skelen?
Strabismus, eller skelen, er en øjensygdom, hvor øjenmusklerne ikke samarbejder optimalt, hvilket gør, at synsakserne ender i forskellige retninger, og at øjnene peger hver sin vej. Det fører til, at billederne havner forskellige steder på nethinden. Når signalerne derefter sendes via synsnerven til hjernen, kan de ikke føjes sammen til et enkelt billede, hvilket ofte resulterer i dobbeltsyn eller nedsat dybdesyn. Der findes to hovedtyper af skelen: skjult (latent) skelen og konstant (manifest) skelen.
Skjult skelen (latent skelen)
Skjult skelen, eller latent skelen, betyder, at øjnene har en tendens til at pege i hver sin retning, men at hjernen og øjenmusklerne formår at kompensere, så længe man er frisk og afslappet. Ved træthed, stress, langvarigt fokuseret arbejde eller meget skærmtid bliver det sværere for øjnene at samarbejde, og symptomerne bliver tydeligere. Skjult skelen er mere almindelig, end mange tror, og opdages ofte ved en synsundersøgelse, når man tester samsynet mere grundigt.
Konstant skelen (manifest skelen)
Konstant eller manifest skelen betyder, at øjnene er fejlrettede hele tiden og ikke kan korrigeres med egen muskelkraft. Det ene øje kan pege indad, udad, opad eller nedad i forhold til det andet, hvilket fører til en tydelig afvigelse i øjnenes position. Hos voksne kan dette give dobbeltsyn, da hjernen modtager to forskellige billeder fra øjnene.
Skelen hos børn
Skelen hos børn er relativt almindeligt og opdages ofte i de første leveår, hvor børns synsudvikling, samsyn og forbindelsen mellem øjnene og hjernens synscenter stadig formes. Hos børn kan hjernen “lukke af” for synet fra det skelende øje for at undgå dobbeltsyn, hvilket risikerer at føre til amblyopi (dovent øje), hvor synet på det undertrykte øje ikke udvikles normalt.
Årsager til skelen
Øjnene har ydre muskler, som skal samarbejde for at rette begge øjne i samme retning. Ved skelen fungerer samarbejdet ikke, som det skal, hvilket resulterer i, at det ene øje rettes i en anden retning i forhold til det andet. De fleste former for skelen er medfødte eller opstår i barndommen. Årsagen er ofte ukendt, men skelen kan være arvelig, hvorfor det er vigtigt også at undersøge søskende til børn, der skeler.
Problemer, som kan påvirke øjenmusklerne:
- Diabetes
- Skjoldbruskkirtelsygdomme (Graves’ sygdom)
- Myasthenia gravis
- Hjernetumorer eller en cerebrovaskulær hændelse (slagtilfælde)
- Ulykker eller hovedskader
- Skader på øjenmusklerne under øjenoperationer
Symptomer ved skelen
Skelen kan vise sig på flere forskellige måder. Et almindeligt symptom er dobbeltsyn, hvor man ser to billeder af samme objekt. Det kan også opstå ved andre tilstande, for eksempel grå stær, men er ofte et tegn på, at øjnene ikke arbejder sammen, som de skal.
Mange oplever også, at synet bliver uskarpt eller “hopper” ved læsning og præcisionsarbejde, da hjernen får to forskellige billeder fra nethinderne og skal anstrenge sig for at kompensere.
Andre almindelige symptomer er vanskeligheder med at bedømme afstand og dybde, noget der kan mærkes ved bilkørsel, sport eller aktiviteter, der kræver præcision. Mange får også øjentræthed, belastningsrelateret hovedpine eller koncentrationsproblemer, især ved skærmarbejde eller læsning, hvor øjenmusklerne har brug for at samarbejde ekstra meget.
Symptomer på skelen hos børn
Hos børn kan skelen vise sig anderledes end hos voksne. Børnene kan knibe øjnene sammen, lukke det ene øje i stærkt lys eller miste fokus hurtigt. Nogle børn virker mere klodsede end normalt ved leg, fordi dybdesynet påvirkes, mens andre får hovedpine eller koncentrationsbesvær uden selv at bemærke, at øjnene ikke samarbejder. I mange tilfælde er skelningen tydeligt synlig, men indimellem afsløres den kun ved, at barnet skifter mellem at bruge sine øjne, eller at synet på det ene øje bliver svagere (amblyopi).
Behandling ved skelen
Behandling af skelen afhænger af, om skelningen er skjult eller konstant, om den giver dobbeltsyn, samt om den opstår hos børn eller voksne. For voksne handler behandlingen ofte om at mindske dobbeltsyn og anstrengelse, mens fokus hos børn er at sikre normal synsudvikling og forhindre amblyopi.
Hvad kan man gøre selv?
Ved let eller skjult skelen findes der indimellem tiltag, man selv kan gøre for at mindske symptomer som øjentræthed, svimmelhed, hovedpine eller koncentrationsbesvær. Disse metoder hjælper dog ikke altid ved mere udtalt, konstant skelen.
- Briller – Hvis skelningen skyldes brydningsfejl som nærsynethed, langsynethed eller astigmatisme, kan den korrekte styrke mindske eller helt fjerne skelningen. Dette er især almindeligt hos børn.
- Prismebriller – Ved dobbeltsyn kan prismer hjælpe øjnene med at “rette op” på samsynet, så hjernen lettere kan sammenføje billederne. Prismebriller bruges ofte ved skjult skelen, efter hjerneskade eller ved nervepåvirkning.
- Klapbehandling (okklusion) – Særligt vigtigt ved skelen hos børn. Ved at dække det stærkere øje tvinges det svagere øje til at arbejde mere, hvilket forbedrer synsstyrken og modvirker amblyopi.
- Træne skelen væk – I visse tilfælde kan man træne øjnenes muskler og samsyn, for eksempel ved skjult skelen, som forårsager træthed eller læsevanskeligheder. Træning fungerer dog ikke ved alle typer af skelen.
Operation af skelen
Når skelningen er konstant, giver tydeligt fejlrettede synsakser eller påvirker livskvalitet og syn, kan en operation være den bedste løsning. Kirurgi bruges både hos børn og voksne og indebærer, at man justerer øjenmusklernes position eller styrke på det ene eller begge øjne, så de peger i samme retning.
Inden operationen er det vigtigt, at børn, som har briller, bruger dem, som de skal. Operationen foretages oftest under fuld narkose hos børn og under lokalbedøvelse eller let narkose hos vuxna. Den er sikker og giver i mange tilfælde meget gode resultater. Restitutionen varierer, men irritation og rødme er almindeligt de første dage. De fleste forlader hospitalet samme dag som operationen.
Hvornår bør du søge læge?
Du bør kontakte en øjenlæge, hvis du oplever:
- Dobbeltsyn, sløret syn eller svært ved at bedømme afstand
- Hvis du har været ude for en ulykke eller slået hovedet, så du ser dobbelt
- Vedvarende øjentræthed, hovedpine, øjenirritation eller belastning ved hverdagsaktiviteter
- At noget ikke føles rigtigt med øjnenes samspil – for eksempel at det ene øje “vandrer”, eller at blikket ikke er stabilt
- Hvis du har mistanke om skjult skelen hos børn – selvom barnet ikke selv klager, kan øjet have brug for at blive undersøgt, især hvis der er skelen eller synsfejl i familien
Behandling i tide, især hos børn, er vigtig for at undgå komplikationer som amblyopi eller varige synsvanskeligheder.