10 spørgsmål til professoren: Hvorfor bliver vi nærsynede?

Hver femte 14-17-årige er nærsynet, og WHO anslår, at i 2050 vil halvdelen af os være nærsynede. Politiken har spurgt læge og forsker Kristian Lundberg, hvorfor vi egentlig bliver nærsynede, og hvad vi selv kan gøre ved det.

1 Hvad er nærsynethed?
»Nærsynede skal have tingene tættere på for at se skarpt. Det skyldes ofte, at øjet er for langt. Når vi bliver født, har øjet en kort form, hvilket betyder, at vi er langsynede. Men op gennem barndommen udvikler øjets længdevækst sig (øjet vokser i længden, red.), indtil det har den rigtige længde for at se normalt. Men nogle gange fortsætter længdevæksten og gør øjet længere, og så bliver det indkommende lys fokuseret foran nethinden i stedet for på den, og det giver et sløret billede. Det er sjældent, at øjets længdevækst udvikler sig betragteligt efter 20-års alderen. Har man været normalsynet gennem teenageårene, er det derfor de færreste, der vil blive nærsynede senere i livet«.
2 Er nærsynethed arveligt?
»Er en af dine forældre nærsynet, er der lidt større sandsynlighed for, at du selv bliver det. Er begge dine forældre nærsynede, så stiger sandsynligheden yderligere. Men arveligheden kan ikke forklare denne eksplosion af nærsynethed i verden. Forekomsten vil blive ved med at stige, medmindre der sker noget. Men når det er så voldsomt allerede, og vi kender konsekvenserne i form af de andre øjensygdomme, der kan følge med, så er det ikke kun et spørgsmål om et behov for briller. Så forventer vi at se enorme individuelle og samfundsøkonomiske udfordringer, da en stor del af verdens befolkning lever længere, men bliver blinde på grund af følger af nærsynethed. Derfor har man i store dele af Asien, hvor problemet er allerstørst, taget initiativer i børneårene til at angribe børnenes hverdag anderledes. De bygger blandt andet klasselokaler i glas, så der kommer ekstremt meget lys ind, og tvinger børnene udenfor«.
3 Hvorfor bliver så mange nærsynede?
»Vi ser en stigning i nærsynethed, som er forårsaget af vores måde at leve på. Vi er langt mindre udenfor og får langt mindre dagslys, end vi gjorde tidligere. Blandt naturfolk er nærsynethed næsten ikkeeksisterende. Det så man også blandt eskimoer og inuitbefolkningen tidligere, da man tilbage i 1950’erne flyttede dem, og de blev taget ud af deres normale levevis. Så kom der fra en generation til en anden en eksplosion af nærsynethed«.
4 Hvad med skærmbrug?
»Der er endnu ikke dokumentation for, at lang tid foran en skærm gør os nærsynede. Men det kan føre til det, der kaldes falsk nærsynethed. Det kan typisk ramme en teenager, der sidder og læser eller bruger en skærm i lang tid. Det kan give en lille spasme i den muskel, der styrer linsen. Og måler man på øjet bagefter, vil den vise falsk nærsynethed (patienten ser som en nærsynet, men tilstanden går over, red.). Vi ser det tit om foråret, hvor de unge sidder flittigt og læser til eksamen, så kan de lige pludselig ikke læse vejskilte eller undertekster helt tydeligt. Kuren mod det er at slappe af i 14 dage, så ser man normalt igen. Øjenlæger kan lave forskellige målinger for at slå fast, om der er tale om en sand eller falsk nærsynethed«.
5 Forebygger motion?
»Vi havde en forventning om, at fysisk aktivitet ville være en beskyttende faktor mod nærsynethed, men det kom i den grad bag på os, at vores studie viste, at det ikke i sig selv var beskyttende. Det vi ved, der kan beskytte, er udendørs ophold. Det behøver ikke være fysisk aktivitet. Det kan også være at gå en tur eller bare sidde udenfor. Det er det mest beskyttende, du kan foretage dig overhovedet. Den herskende teori er, at det er lyset i sig selv, der beskytter«.
6 Hvad er det, lyset kan?
»Når lyset kommer ind på nethinden, frigør det dopamin i øjet og bremser øjets længdevækst (det, der fører til nærsynethed, red.). Der bliver stadig spekuleret i, om det skyldes mængden af lys, der kommer ind på huden og aktiverer eksempelvis D-vitamin, eller om det simpelthen er lyset, der kommer ind i øjet, som har en direkte indvirkning på øjets vækst. Vi kan ikke sætte tid på, hvor længe man skal være udendørs, før lyset beskytter. Men man kan forestille sig, at nogen vil være mere modtagelige og andre mindre. Det, jeg kan anbefale, er at lægge udendørsophold ind i hverdagen. Gør det til en så stor del af din hverdag som muligt. Og det er oplagt, at børn skal ud i frikvartererne«.
7 Er der forskel på, om man får sollys eller lys fra en lampe?
»Rent etisk kan man ikke sætte sådan et forsøg op med børn, der bliver tildelt forskellige slags lys. Derfor kan vi kun referere til dyrestudier. Og der kan man se, at det ikke er lige meget, hvilken type lys det er. Det har noget at gøre med, hvilken bølgelængde lyset har, og hvilket farvespekter det er, så kan man se, at der er noget af det, der accelererer øjets vækst og gør det mere nærsynet, og omvendt noget, der beskytter. Det, man ved med sikkerhed, er, at det lys, der beskytter, kan man få udenfor. Så formentlig en blanding af synligt lys og ultraviolet lys«.
8 Kan jeg træne mine øjne og få et bedre syn?
»Du kan ikke træne øjet til et bedre syn, hvis du er nærsynet. Det at træne er i traditionel forstand noget med nogle bevægelser, man skal gøre for at aktivere de muskler, der er involveret. Men der er i virkeligheden ikke nogen muskler involveret i det at være nærsynet«.
9 Styrker jeg mine øjne ved at lade være med at bruge briller?
»Nogle tror, at briller gør øjnene slappe, og at de kan lade være med at bruge briller eller kontaktlinser for at tvinge øjnene til at se bedre. Men man kan ikke lade være med at bruge briller og så tro, at man ikke udvikler nærsynethed. Det er især vigtigt, at børn og unges syn bliver optimalt og skarpt, ellers vil de kunne udvikle det, der hedder et dovent øje. Så hvis man insisterer på, at ens barn ikke skal have briller, kan man i virkeligheden ende med at gøre det blindt. Det ville man kunne have forhindret ved at give dem de optimale briller«.
10 Hvad gør sund kost?
»Kosten har ingen betydning for, om du bliver nærsynet. Frugt og bær indeholder antioxidanter, der er vigtige for nethinden, og der findes også vitaminer, man kan tage forebyggende for andre øjensygdomme. Men ingen af delene har betydning for nærsynethed. Endelig er det foreslået, at 7-methylxanthin, som findes i kakaobønner, via styrkelse af kollagenet i øjets senehinde skulle kunne bremse øjets længdevækst og dermed nærsynetheden. Vi har dog endnu ikke set forskningsresultater, der kan vise nogen beskyttende effekt af at tage stoffet. Men vi mener ikke, at der er noget farligt i det«.

mynthe.villadsen@pol.dk