AMD – Hvad er AMD?
AMD – Aldersbetinget Makula Degeneration
Forkortelsen AMD dækker over aldersrelateret makula degeneration. AMD er i dag den almindelige betegnelse for det, man tidligere kaldte øjenforkalkning. Der er imidlertid ikke tale om forkalkede blodkar, som det ses i fx hjerte og hjerne, hvorfor betegnelsen ikke er dækkende. AMD er i dag den hyppigste årsag til læseblindhed i de udviklede lande; men den er så småt begyndt at dukke op i udviklingslandene i takt med den stigende levealder og tilvænning til en vestlig livsstil.
Sygdom i den “gule plet”
Hvem og hvorfor får man AMD?
Forekomsten af AMD i Vesteuropa og USA er stigende, mest fordi en stigende del af disse landes befolkninger vil være over 60 år. Sygdommen ses fra 55-års alderen, og hyppigheden stiger med alderen. 12 % af befolkningen på over 60 år har symptomgivende AMD, og andre går rundt med en uopdaget øjensygdom, da generne i begyndelsen kan være beskedne. Arv spiller en vis rolle, og desuden disponerer dårlig kost, tobak, overvægt og type 2 sukkersyge til AMD.
Årsagen til AMD
Årsagen til AMD er ikke kendt i detaljer. Der findes to typer, som populært kaldes våd og tør AMD. Den tørre form kan bedst sammenlignes med det aldersbetingede svind af væv, som ses i alle organer, tydeligst i huden, der bliver tynd og brunplettet og heler dårligere og langsommere end hos unge. Overgangen fra normale aldersforandringer til sygelige tilstande er ofte glidende – også i øjet.
Vigtigt at vide om AMD
Det er vigtigt at reagere på symptomer og opsøge øjenlægen ved fx ‘mølædt’ læsesyn og synsforvrængning (metamorfopsi).
Den hastige udvikling i behandlingen af våd AMD gør det rimeligt at besøge øjenlægen cirka 1 gang om året, så man ikke går glip af mulighederne for behandling.
Har man samtidig grå stær, er det vigtigt at vide, at selv en ukompliceret operation kan give et skub i den forkerte retning til AMD-sygdommen.
Værd at vide ved AMD og nedsat syn
Vidste du at helt eller delvist tab af syn kan få mennesker til at se syner. Hallucinationerne er et resultat af, at hjernen skaber billeder, når synet forsvinder. Det kaldes for Charles Bonnet Syndrom (CBS). Læs mere om Charles Bonnet syndrom her